Beskyttelse personlige oplysninger

Træder i kraft den 22. maj 2018

Upland Software, Inc. og dets associerede selskaber, herunder InterFax Communications Limited, (samlet kaldet “Upland”, “vi” eller “vores”) respekterer dit ønske om fortrolighed og anstrenger sig altid for at beskytte dine personlige oplysninger.

Denne erklæring om beskyttelse personlige oplysninger beskriver, hvordan Upland indsamler og bruger personlige oplysninger, vi indsamler, når du besøger vores websteder, herunder uplandsoftware.com og www.interfax.net (“Websteder”), bruger platformsprodukter og -tjenester, der ejes og drives af Upland (“Platforme”) eller på anden vis interagerer med os online. Denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger beskriver de valgmuligheder, du har, vedrørende vores brug af dine personlige oplysninger, og hvordan du kan tilgå og ændre disse oplysninger.

Begrebet “personlige oplysninger”, sådan som det bruges i denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, skal forstås som alle oplysninger, der gør os i stand til at identificere dig, direkte eller indirekte, gennem henvisning til et id som f.eks. navn, identifikationsnummer, placeringsdata, online-id eller en eller flere faktorer, der er specifikke for dig.

For så vidt angår EU’s dataforordning fra 2016 (“Databeskyttelsesforordningen”), er Upland dataansvarlig og ansvarlig for dets websteder.

Hvis du har spørgsmål eller klager vedrørende vores erklæring om og praksisser for beskyttelse af personlige oplysninger, kan du kontakte os på privacy@uplandsoftware.com.

Indsamling af personlige oplysninger

Vi indsamler personlige oplysninger på følgende måder:

  • De oplysninger, du giver os

Du kan angive dine personlige oplysninger som f.eks. navn, mailadresse, forsendelsesadresse og telefonnummer ved at udfylde formularer eller ved at korrespondere med os via post, telefon, mail eller på anden vis. Du kan også angive personlige oplysninger, når du retter henvendelse om vores tjenester, abonnerer på publikationer, anmoder om marketingmateriale eller meddelelser, der sendes til dig, benytter Upland Community-portalen, og når du tilmelder dig/deltager i et arrangement (det kan f.eks. være et arrangement, der sponsoreres eller afholdes af Upland, og hvor Upland udstiller).

Når du kontakter os (online eller offline) i forbindelse med en anmodning om oplysninger, indsamler vi også de personlige oplysninger, der er nødvendige for at udføre din anmodning, give dig adgang til platformen, yde support til dig og for at kunne kontakte dig.

  • Oplysninger, vi indsamler på vegne af vores kunder

Upland indsamler personlige oplysninger på vegne af og efter anvisning fra vores kunder (“Kunder”), som vi behandler som en databehandler (eller underdatabehandler) på vores kunders vegne. Bemærk, at når du bruger platformene, indsamler Upland oplysninger efter anvisninger fra dennes kunder og har ingen direkte relation til de enkelte slutbrugere, hvis personlige oplysninger Upland behandler.

Vores kunder anmoder om oplysninger, der er relateret til de tjenester, de leverer til dig. Disse oplysninger kan omfatte personlige oplysninger som f.eks. navn, adresse, kontaktoplysninger, køn, fødselsdato, entydige id’er som f.eks. sygesikringsnummer, medarbejder-id og medarbejderregistrering, alt efter hvad der er relevant for de tjenester, der leveres til dig.

Du kan logge på nogle af vores platforme ved hjælp af logontjenesterne på vores kunders websteder. Disse tjenester kontrollerer din identitet og giver dig mulighed for at dele visse oplysninger med os som f.eks. dit navn og din mailadresse for at forhåndsudfylde vores tilmeldingsformularer.

  • Oplysninger, vi indsamler om din brug af vores tjenester

Som det gælder for de fleste websteder, indsamler vi automatisk tekniske oplysninger om din computer, når du besøger vores websteder eller har adgang til vores platforme. Disse oplysninger omfatter din IP-adresse, browsertype, internetudbyder, henvisende sider/udgangssider, operativsystem og den overordnede geografiske placering (vi indsamler ikke den præcise geografiske placering). Vi indsamler enheds-id’er som f.eks. system- og ydeevneoplysninger, når du downloader og bruger vores platforme.

Vi vil eventuelt kombinere disse automatisk indsamlede tekniske oplysninger med andre personlige oplysninger, vi indsamler om dig. Det gør vi for at forbedre marketing- og analysearbejdet.

Brug af personlige oplysninger

Vi bruger personlige oplysninger til at:

  • Levere, vedligeholde, forbedre og beskytte webstederne og platformene
  • Løse tekniske problemer og svare på kundeserviceanmodninger
  • Udvikle nye produkter og tjenester
  • Bekræfte din identitet, konti og aktivitet
  • Overvåge mistænkelig eller bedragerisk aktivitet og identificere overtrædelser af vores vilkår
  • Levere tjenester, der er skræddersyede til dig
  • Sende dig de ønskede oplysninger om produkter eller tjenester
  • Sende nyhedsbreve og/eller marketingmails til dig

Vi bruger software til mobilanalyse for at give os bedre mulighed for at forstå funktionaliteten af vores platforme på din telefon. Denne software kan registrere oplysninger som f.eks. hvor ofte du bruger platformen, hændelser på platformen, akkumuleret brug, ydeevnedata og hvor platformen er downloadet fra. Vi knytter ikke de oplysninger, vi lagrer i analysesoftwaren, til nogen personlige oplysninger, du sender inden for platformen.

I visse tilfælde kan du logge på vores websteder ved hjælp af logontjenester som f.eks. Facebook Connect eller en Open ID-udbyder. Disse tjenester kontrollerer din identitet og gør det muligt for dig at dele visse oplysninger med os som f.eks. dit navn og din mailadresse for at forhåndsudfylde vores tilmeldingsformularer. Tjenester som f.eks. Facebook Connect gør det muligt for dig at opslå oplysninger om dine aktiviteter på vores websteder på din profilside, så du kan dele dem med andre i dit netværk.

Valg/fravalg

Du kan vælge at stoppe med at modtage vores nyhedsbreve eller marketingmeddelelser på mail ved at følge anvisningerne for opsigelse af abonnement i disse mails, eller du kan kontakte os på privacy@uplandsoftware.com.

Hvis du er kunde og ønsker at opdatere din konto, kan du kontakte os på privacy@uplandsoftware.com.

Hvis du er kunde hos en af vores kunder og ikke længere ønsker at blive kontaktet af en af vores kunder, der bruger vores tjeneste, skal du kontakte den kunde, du interagerer med, direkte. Vi kan overføre personlige oplysninger til virksomheder, der hjælper os med at levere vores platforme eller tjenester. Overførsler til efterfølgende tredjeparter dækkes af vilkårene for de tjenesteaftaler, vi har indgået med vores kunder.

Vi bruger dine personlige oplysninger til at sende transaktionsbaserede meddelelser via mail, herunder bekræfte dine køb, påminde dig om udløb af abonnementer, svare på dine kommentarer, spørgsmål og anmodninger, yde kundesupport og sende dig tekniske meddelelser, opdateringer, sikkerhedsbeskeder og administrative meddelelser. Vi sender også meddelelser til dig, når du går i gang med at bruge en bestemt platform, for at hjælpe dig med at blive bedre til at bruge den pågældende platform. Disse meddelelser er grundlæggende elementer i vores tjenester, og i de fleste tilfælde vil du ikke have mulighed for at fravælge dem.

Deling af oplysninger

Vi deler kun dine personlige oplysninger med tredjeparter på de måder, der er beskrevet I denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi sælger ikke dine personlige oplysninger til tredjeparter.

Vi kan give dine personlige oplysninger til tredjeparter, der handler på vores vegne eller hjælper os med at levere tjenester til dig som f.eks. datalagring, vedligeholdelsestjenester, hostingtjenester, databaseadministration, webanalyse og udbydere af betalingshåndtering. Vi tillader ikke, at disse tredjeparter bruger dine personlige oplysninger til deres egne formål, og vi tillader kun, at de behandler dine personlige oplysninger til angivne formål og i overensstemmelse med vores anvisninger.

Sådanne tredjeparter er underlagt denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger ud over visse kontraktmæssige forpligtelser med hensyn til brugen af dine personlige oplysninger. Til trods for sådanne juridiske og kontraktmæssige forpligtelser mellem Upland og sådanne tredjeparter kan Upland stadig være ansvarlig for misbrug af personlige oplysninger, der foretages af sådanne tredjeparter.

Alle de oplysninger, der leveres til vores kunder, der bruger vores platforme, kontrolleres af vores kunder. Se i deres erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger, hvordan de angivne oplysninger deles med andre.

Vi kan også videregive dine personlige oplysninger:

  • som pålagt ved lov, f.eks. for at efterkomme en stævning eller en lignende juridisk proces;
  • når vi i god tro tror, at videregivelse er nødvendig for at beskytte vores rettigheder, beskytte din sikkerhed eller andres sikkerhed, undersøge bedrageri eller svare på anmodning fra offentlige myndigheder;
  • hvis et af Uplands associerede selskaber eller koncernselskaber er involveret i fusion, opkøb eller salg af hele eller dele af dets aktiver, får du besked via mail og/eller en tydeligt angivet meddelelse på vores websteder om en eventuel ændring i ejerskabet eller brugen af dine personlige oplysninger, samt hvilke valgmuligheder du måtte have vedrørende dine personlige oplysninger, og
  • til hvilken som helst anden tredjepart med dit forudgående samtykke til at gøre dette.

Cookies og andre sporingsteknologier

Teknologier som f.eks. cookies, beacons, tags og scripts bruges af Upland og vores marketingpartnere, associerede selskaber samt udbydere af analyse- og forretningsrelaterede supporttjenester. Disse teknologier bruges til at analysere tendenser, administrere vores websteder, spore brugernes bevægelser på vores websteder og til at indsamle demografiske oplysninger om vores brugerbase som helhed. Vi kan modtage rapporter baseret på brugen af disse teknologier af vores marketingpartnere, associerede selskaber, udbydere af analyse- og hostingtjenester og andre forretningsmæssige supporttjenester både i individuel og akkumuleret form.

Vi bruger LSO’er (Local Storage Objects) som f.eks. HTML5 og Flash til at lagre oplysninger og præferencer i forhold til indhold. Tredjeparter, med hvem vi har indgået et samarbejde om at levere visse funktioner på vores websteder eller vise reklamer baseret på din webbrowseraktiviteter, anvender LSO’er som f.eks. HTML 5 og Flash til at indsamle og lagre oplysninger. Forskellige browsere kan have deres egne administrationsværktøjer til fjernelse af LSO’er med HTML5. Hvis du vil administrere LSO’er med Flash, skal du klikke på linket herunder.

http://www.macromedia.com/support/documentation/en/flashplayer/help/settings_manager07.html

Anbefalinger, kommentarer og anmeldelser fra kunder

Vi opslår kunders anbefalinger, kommentarer og anmeldelser på vores websteder, som kan indeholde personlige oplysninger. Vi indhenter dit samtykke på mail før anbefalingen og navnet på den person, der giver en anbefaling, bliver opslået. Hvis du vil ændre eller slette din anbefaling, kan du kontakte os på privacy@uplandsoftware.com.

Vores websteder har også offentligt tilgængelige blogs eller gruppefora. Du skal være opmærksom på, at oplysninger, du afgiver i disse områder, kan blive læst, indsamlet og brugt af andre, der har adgang til dem. Hvis du vil anmode om fjernelse af dine personlige oplysninger fra vores blog eller gruppeforum, kan du kontakte os på privacy@uplandsoftware.com. I visse tilfælde vil vi ikke kunne fjerne dine personlige oplysninger, og i så fald vil vi give dig besked, hvis vi ikke er i stand til at gøre dette og hvorfor.

Links til andre websteder

Vores websted indeholder links til andre websteder, hvis praksisser i forhold til beskyttelse af personlige oplysninger kan være forskellige i forhold til Uplands. Hvis du sender personlige oplysninger til nogen af disse websteder, er dine oplysninger underlagt deres erklæringer om beskyttelse af personlige oplysninger. Vi opfordrer dig til nøje at læse erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger for alle de websteder, du besøger.

Vores websteder omfatter funktioner til sociale medier som f.eks. Synes om-knappen og widgets på Facebook, knappen Del eller interaktive miniprogrammer, der kører på vores websteder. Disse funktioner kan indsamle personlige oplysninger, herunder din IP-adresse, og hvilken side du besøger på vores websted, og aktiverer en cookie, der gør, at funktionen fungerer korrekt. Widgets og funktioner til sociale medier hostes enten af en tredjepart eller direkte på vores websteder. Dine interaktioner med disse funktioner er underlagt erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger fra den virksomhed, der leverer dem.

Sikkerhed

Sikkerheden af dine personlige oplysninger er vigtig for os. Vi opfylder generelt accepterede branchestandarder for at beskytte de personlige oplysninger, der sendes til os. Dette gælder både under transmissionen, og når vi har modtaget dem. Følsomme oplysninger som f.eks. brugernavn og adgangskode, der bruges under logon, sendes over internettet ved hjælp af SSL (Secure Socket Layer)/TLS-kryptering (Transport Layer Security).

Der er imidlertid ingen metode til afsendelse over internettet eller elektronisk lagring, der er 100 % sikker. Selvom vi gør alt, hvad vi kan for at beskytte dine data, kan vi imidlertid ikke give en absolut sikkerhedsgaranti.

Hvis du har spørgsmål om sikkerhed på vores websteder eller platforme, kan du kontakte os på privacy@uplandsoftware.com.

Opdatering/adgang til/ændring/rettelse af personlige oplysninger

  • De oplysninger, du giver os

Hvis dine personlige oplysninger ændres, eller du ikke længere ønsker at bruge vores tjeneste, kan du under visse omstændigheder rette, opdatere, ændre, slette, fjerne eller deaktivere dem ved at foretage ændringen i din specifikke programforekomst. Dette gør du ved at sende en mail til vores kundeservice på privacy@uplandsoftware.com eller ved at kontakte os via almindelig post med de kontaktoplysninger, der er angivet herunder. Vi svarer på din anmodning uden unødig forsinkelse og inden for en måned fra modtagelsen af din anmodning.

Vi gemmer dine oplysninger, så længe din konto er aktiv, eller efter behov for at kunne levere tjenester til dig. Vi gemmer og bruger dine oplysninger efter behov for at overholde vores juridiske forpligtelser, løse tvister og håndhæve vores aftaler.

  • Oplysninger, vi indsamler på vegne af vores kunder

Da Upland ikke har nogen direkte relation til de enkeltpersoner, hvis personlige oplysninger der behandles, skal en enkeltperson, der ønsker adgang til eller vil rette, ændre eller slette unøjagtige data, rette sin henvendelse til Uplands kunde (den dataansvarlige). Hvis kunden anmoder os om at fjerne dataene, er det vores mål at besvare anmodningen inden for en måned.

  • Forlængelse af svartid

Perioden på én måned, der henvises til herover, kan blive forlænget med yderligere to måneder, hvis det er nødvendigt, idet der skal tages højde for kompleksiteten og antallet af anmodninger fra den pågældende person. Hvor det er muligt, giver vi dig meddelelse inden for en måned efter modtagelse af anmodningen, hvor vi også angiver årsagerne til forsinkelsen.

Vi gemmer personlige oplysninger, som vi behandler på vegne af vores kunder, så længe det er nødvendigt for at levere tjenester til vores kunder. Vi gemmer og bruger dine oplysninger efter behov for at overholde vores juridiske forpligtelser, løse tvister og håndhæve vores aftaler.

Rettigheder i forhold til beskyttelse af personlige oplysninger for EU-borgere

I forhold til EU-borgere indsamler og behandler vi kun personlige oplysninger om dig, når vi har det juridiske grundlag for at kunne gøre dette i henhold til gældende lov om databeskyttelse, herunder Databeskyttelsesforordningen. Det juridiske grundlag afhænger af det formål, med hvilket vi behandler dine personlige oplysninger. Det betyder, at vi kun indsamler og bruger dine oplysninger, når:

  • Vi er nødt til at gøre det for at levere tjenester til dig, herunder drive webstederne og platformene, levere kundesupport og tilpassede funktioner og beskytte sikkerheden på webstederne og platformene;
  • Indsamlingen og brugen gælder en legitim interesse (der ikke tilsidesættes af dine rettigheder og interesser). Det gælder f.eks. forskning og udvikling, markedsføring og kampagner for platformene og andre tjenester samt beskyttelsen af vores juridiske rettigheder og interesser;
  • Du giver os samtykke til at gøre dette af en bestemt årsag eller
  • Vi er nødt til at behandle dine personlige oplysninger for at overholde en juridisk forpligtelse.

Hvis du har afgivet samtykke til, at vi kan bruge dine personlige oplysninger til et bestemt formål, har du altid ret til at ændre holdning. I de tilfælde hvor vi bruger dine personlige oplysninger, fordi vi eller vores kunde har en legitim interesse i at gøre det, har du ret til at gøre indvending mod den pågældende brug. I visse tilfælde kan din indvending imidlertid medføre, at du ikke kan bruge visse eller alle funktioner og funktionaliteter på platformen.

Vi kan bruge din mailadresse til at sende nyhedsbreve eller marketingmeddelelser til dig på mail. Vi beder dig om at afgive dit samtykke i overensstemmelse med gældende lov, første gang du angiver dine personlige oplysninger. Du kan også foretage et fravalg ved at følge de instruktioner i opsigelse af abonnementet, som er inkluderet i disse mails, eller du kan kontakte os på privacy@uplandsoftware.com.

Som det fremgår af ovenstående, kan du under visse omstændigheder have rettigheder i henhold til Databeskyttelsesforordningen i relation til dine personlige oplysninger. Disse databeskyttelsesrettigheder gælder ikke for Upland, når vi behandler personlige oplysninger som databehandler på vegne af vores kunder. I så fald skal der rettes en anmodning om udøvelse af EU-databeskyttelsesrettigheder direkte til Uplands kunde (den dataansvarlige).

  • Anmod om adgang til dine personlige oplysninger. Du kan have ret til at anmode om adgang til personlige oplysninger, vi har om dig, samt relaterede oplysninger, herunder formålene med behandlingen af de personlige oplysninger, modtagerne eller kategorierne af modtagere, med hvem de personlige oplysninger er blevet delt, om muligt den periode hvor de personlige oplysninger er lagret, kilden til de personlige oplysninger og eventuelle automatiserede beslutninger.
  • Anmod om rettelse af dine personlige oplysninger. Du har ret til uden unødig forsinkelse at få rettet eventuelle unøjagtige personlige oplysninger, som vi har om dig.
  • Anmod om sletning af dine personlige oplysninger. Du har ret til uden unødig forsinkelse at anmode om, at personlige oplysninger, der haves om dig, bliver slettet.
  • Anmod om begrænsning af behandlingen af dine personlige oplysninger. Du har ret til uden unødig forsinkelse at forhindre eller begrænse behandlingen af dine personlige oplysninger.
  • Anmod om overførsel af dine personlige oplysninger. Du har ret til at anmode om overførsel af personlige oplysninger direkte til en tredjepart, hvor det er teknisk muligt.

Hvis du mener, at vi ikke har overholdt vores forpligtelse i henhold til denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger eller EU’s databeskyttelseslovgivning, har du ret til at indgive en klage til en EU-databeskyttelsesmyndighed som f.eks. Information Commissioner’s Office i Storbritannien.

Meddelelser om ændringer i erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger

Vi kan når som helst opdatere denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger for at afspejle ændringerne i vores informationspraksisser. Når vi gør det, ændrer vi også “ikrafttrædelsesdatoen” i begyndelsen af erklæringen om beskyttelse af personlige oplysninger. Hvis vi foretager væsentlige ændringer, giver vi dig besked på en af følgende måder: opslår en meddelelse på dette websted, opslår en meddelelse på Upland-gruppeportalen eller sender en mail til dig (sendes til den mailadresse, der er angivet for din konto, hvis det er relevant). Vi opfordrer dig til at gennemgå denne erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger med jævne mellemrum for at holde dig orienteret om vores praksisser for databeskyttelse.

Spørgsmål og kontakt

Hvis du har spørgsmål om, hvordan dine personlige oplysninger bruges, eller vil have adgang til, rette eller fjerne dine personlige oplysninger, kan du kontakte os på privacy@uplandsoftware.com. Du kan også skrive til os på adressen: Upland Software, Inc., 401 Congress Avenue, Suite 1850, Austin, Texas 78701, USA.